KONTAKTNUMRE: Problemer med: TV signalet tlf.: 4332 4700 -- Bredbånd Tlf.: 7070 4040 - Regninger, pakkeskift m.v. tlf.: 2192 4677

blog_ttv_youseeNy opdatering af Yousee tv-boksen, med bl.a.tekst-tv, manuel optagetid, tilslutning af forældrekontrol og indholdsforslag.

YouSee har i dag udsendt en opdatering til den ny tv-boks. Den tilføjer blandt andet mulighed for at se tekst-tv, tilslutning af forældrekontrol og indholdsforslag baseret på brugerens eksisterende tv-forbrug.

Især introduktionen af anbefalinger ser YouSee som et vigtigt element.
Dette for at kunne imødekomme de ændrede tv-vaner og det enorme indholdsudbud, som den enkelte har at vælge imellem.
Som bruger får du fremover lynhurtig inspiration til tv-programmer, der minder om det, du sidder og ser. Dvs., at du vil opleve, at du får forskellige oplevelser og indhold præsenteret alt efter, om du ser tv, film, serier eller børneindhold.

“Danskerne efterspørger i stigende grad mere fleksibilitet og behov for i langt højere grad at kunne styre og navigere rundt i sit tv-indhold, hvilket lanceringen af bl.a. det nye anbefalingsredskab og forældrekontrollen skal være med til at sikre”, fortæller Jacob Mortensen, direktør for tv og bredbånd hos YouSee, og fortsætter: “Vi kan også med al tydelighed selv se, at vores kunder gøre mere og mere brug af de mange funktioner, som en tv-boks kan levere. Det handler bestemt ikke om, at vi ser mindre tv. Tværtimod. Vi ser i virkeligheden mere tv, men vi vil også gerne selv bestemme hvor og hvornår, så vi pauser, spoler og går i arkivet på livet løs. Og det er vores job at sørge for at gøre indholdet overskueligt, inspirerende og sikre, at fleksibiliteten og friheden er i top”.

Læs mere her: http://www.recordere.dk/2016/11/stor-opdatering-yousee-boksen-dag/