KONTAKTNUMRE: Problemer med: TV signalet tlf.: 4332 4700 -- Bredbånd Tlf.: 7070 4040 - Regninger, pakkeskift m.v. tlf.: 7695 8418

HEDENSTED ANTENNEFORENING INVITERER TIL YOUSEE-DAGE

FREDAG DEN 5. OKTOBER
OG
LØRDAG DEN 6. OTKOBER 2018

Hedensted Antenneforening vil i samarbejde med YouSee gerne invitere dig til YouSee-dage i den gamle Aldi-butik på Bytorvet i Hedensted.

Der er nu gået ½ år siden bredbåndsflytningen fra Kjærgaardnettet til YouSee blev gennemført. Flytning af flere tusinde kunder sker ikke ubemærket. Vi beklager naturligvis de gener, som det har medført – ikke mindst for dem, der havde udfordringer med at konfigurere deres mailkonto.

Hele opgraderingen af vores net er nu i fuld gang og nærmer sig sin afslutning. Arbejdet har også betydet enkelte forstyrrelser, men vores net er nu sikret i mange år frem i tiden – og vi kan snart tilbyde bredbåndshastigheder op til 1.000 Mbit (1 Gbit). Alle forudsætninger for en stabil og hurtig bredbåndsoplevelse og super skarpe tv-billeder er således til stede.

Oplever du, at din forbindelse er ustabil, opfordrer vi dig til at fejlmelde det direkte til Hedensted Antenneforening. Så sørger vi for, at der bliver kigget på det hurtigst muligt.

Du har også mulighed for at møde os til YouSee-dage fredag den 5. og lørdag den 6. oktober 2018 og få udleveret et nyt modem. Du kan også medbringe din mobil, tablet og pc og få hjælp til opsætning mm.

Kig forbi til YouSee-dage og få råd og vejledning om dine YouSee-produkter. Du kan også opleve alle de nye muligheder indenfor Bland Selv, som nu giver mulighed for at få en tv-pakke med både de bedste tv-kanaler og de nyeste streamingtjenester. Begge dage vil der være repræsentanter fra YouSee til stede.

Vi byder på forfriskninger, bland selv-slik, tegnekonkurrence og minibiograf for børnene. Om lørdagen vi der desuden blive serveret lækre hotdogs.

Hvor og hvornår:
Fredag den 5. oktober kl. 14-19 med bland selv-slik, minibiograf og tegnekonkurrence for børnene
Lørdag den 6. oktober kl. 10-16 med bland selv-selv-slik, fadøl, grillpølser, minibiograf og tegnekonkurrence for børnene
Det hele foregår ved den gamle Aldi-butik på Bytorvet i Hedensted.