KONTAKTNUMRE: Problemer med: TV signalet tlf.: 4332 4700 -- Bredbånd Tlf.: 7070 4040 - Regninger, pakkeskift m.v. tlf.: 2192 4677

moskeerneMOSKEERNE BAG SLØRET

På baggrund af oplysninger fra bl.a. muslimer, som har gjort op med det miljø, de er opvokset i, ser TV 2 på, hvilken indflydelse de religiøse ledere i en række moskeer har. Medvirker eller modvirker den vejledning, der foregår i moskeerne, til integration?

– Integration har været diskuteret i årtier i Danmark og er et emne, der optager danskerne meget. Vi ønsker med vores programmer at sætte dagsorden, etablere et afsæt for debat og samtidig give danskerne viden om demokratiet – helt i tråd med vores public service-forpligtelse, siger TV 2s kanalchef, Lotte Lindegaard.

 

 

 

fredagskrimiNY NORDISK FREDAGSKRIMI PÅ TV 2

Det Emmy-vindende, danske forfatterpar Mai Brostrøm og Peter Thorsboe står bag serien ‘Modus: Det stille vidne’.

En iskold morder
I serien møder vi kriminalpsykologen Johanne Vik, som netop er flyttet hjem til Sverige efter at have arbejdet som profiler (en, der laver en psykologisk profil af en gerningsmand) hos FBI. Efter hjemkomsten bliver hendes autistiske datter Stina vidne til et mord, og sammen med kriminalkommissær Ingvar Nyman sætter Inger Johanne jagten ind på det, der ligner en iskold morder med en mission.

Inger Johanne bliver draget ind i opklaringen af et antal brutale voldsmord, og hun opdager snart en forbindelse mellem sagerne – et internationalt, livsfarligt netværk, og en vanvittig jagt på gerningsmanden tager sin begyndelse.

 

cycklingREKORD-CYKELSÆSON PÅ TV 2 OG TV 2 SPORT

Etapeløbet Paris-Nice, der køres 6.-13. marts, er årets første store, europæiske etapeløb. Og hermed er en rekordsæson i fuld gang på TV 2.

De mange danske cykelfans kan glæde sig over året 2016. Her sender TV 2 og TV 2 SPORT nemlig flere cykeltransmissioner end nogensinde tidligere.

Foruden de løb, som nævnes herunder, sender TV 2 og TV 2 SPORT fra OL i Rio, hvor der blandt meget andet også er cykling på programmet.
De første løb har allerede kunnet følges på tv. I denne uge – søndag 6. marts – går det ugelange etapeløb Paris-Nice i gang, og det kan følges på både TV 2 og TV 2 SPORT.
I denne uge sender TV 2 SPORT og TV 2 PLAY ligeledes fra VM i banecykling i London, hvor danske ryttere kæmper for medaljer og OL-deltagelse.

 

håndboldI KAMP MOD DEN RUSSISKE BJØRN

Alle danskere, der sætter pris på håndbold i verdensklasse, har noget at se frem til, når det danske kvindelandshold skal spille to afgørende kampe mod Rusland om kvalifikation til EM i Sverige.

Første kamp er på udebane 9. marts og anden kamp er på hjemmebane 12. marts. Begge håndboldbrag bliver vist direkte på TV 2. Jonas Kristensen og Bent Nyegaard kommenterer.

Det er næste lidt for spændende at være dansk håndboldfan i dette forår. Både kvinde-og herrelandsholdet skal ud i kvalifikationskampe, der bliver afgørende for, om holdene kommer med til OL i Rio, og samtidig skal kvinderne spille kvalifikationskampe til EM i Sverige, og mændene spille play-off kampe for at komme med til VM i Frankrig 2017.

ANDRE NYHEDER PÅ TV2

Den danske krimi-thriller med Nikolaj Lie Kaas baseret på roman af Jussi Adler-Olsen kan ses på TV 2 søndag 6. marts.

Da Carl Mørck finder et bånd med et 20 år gammelt nødopkald, genåbner Afdeling Q en sag med et uhyggeligt dobbeltmord, der ellers var opklaret. Det er afsættet for den nervepirrende danske krimi-thriller ‘Fasandræberne’ fra 2014, der får tv-premiere søndag 6. marts på TV 2.

Filmen er instrueret af Mikkel Nørgaard (‘Klovn’, ‘Kvinden i buret’), og på rollelisten ses skuespillere som Nikolaj Lie Kaas, Fares Fares, Danica Curcic, Pilou Asbæk, David Dencik og Søren Pilmark.

Nummer to af fire Afdeling Q-film
‘Fasandræberne’ er nummer to i rækken af i alt fire film baseret på Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-krimier. Den første var ‘Kvinden i buret’, mens den tredje ‘Flaskepost fra P’ er aktuel i de danske biografer lige nu.  Nummer fire ‘Journal 64’ forventes at være klar i 2017.

Anmelderen Henning Høeg gav ‘Fasandræberne’ fire stjerner i BT og skrev: “En brutal, men også underholdende filmversion af Jussis succesroman. Og er du til mørk krimi med spænding og skarpe personbeskrivelser, så skal du bare løse billet”.

Både ‘Kvinden i buret’ og ‘Fasandræberne’ har været særdeles succesfulde og er blandt de mest sete film i de danske biografer de senere år. Der blev solgt 694.000 billetter til ‘Kvinden i buret’ og 749.000 til ‘Fasandræberne’.

Læs mere: http://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/tv-premiere-paa-fasandraeberne/

 

VM I BANECYKLING

Danmark stiller med et stærkt hold til VM i banecykling i London, og de danske deltagere kan følges direkte på TV 2 SPORT.

Danmark har rigtigt gode cykeltraditioner, og benene på de danske ryttere er toptrimmet til VM i London. Danmark stiller op i 4000 meter holdløb, i omnium for damer og i omnium og parløb for herrer. Ambitionen er at vinde medaljer og sikre OL-kvalifikation.

– Jeg har tårnhøje forventninger, både til VM generelt, og til de danske ryttere og deres præstationer specifikt, fortæller TV 2s cykelkommentator, Dennis Ritter, der skal kommentere den store cykelevent, og som han er sikker på, bliver spektakulær. – Jeg oplevede selv en del af bane-disciplinerne under OL i London i 2012, og jeg ved, at briterne kan få den hal til at spilkoge!, fortæller han.

Også hos Dansk Cykle Unions banelandstræner, Casper Jørgensen, sprudler optimismen. – Vores forberedelser har været perfekte, og vi er i stand til at præstere på et højt niveau, så jeg synes, der er grund til at sætte næsen op efter topresultater, siger han.

Læs mere:http://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/danske-medaljehaab-paa-tv-2-sport/