KONTAKTNUMRE: Problemer med: TV signalet tlf.: 4332 4700 -- Bredbånd Tlf.: 7070 4040 - Regninger, pakkeskift m.v. tlf.: 7695 8418

Fupopkald, hvor svindlere ringer og udgiver sig for at være et kendt firma, er en løbende udfordring. Nu advarer YouSee om at en eller flere svindlere benytter deres navn til at forsøge at franarre penge og personoplysninger.

“Flere har desværre oplevet, at fremmede, der udgiver sig for at være fra YouSee, har forsøgt at franarre dem oplysninger og penge”, skriver YouSee på Facebook.

Svindlerne forsøger angiveligt at franarre oplysninger som CPR-nummer og NemID-koder, der så efterfølgende vil kunne misbruges til f.eks. at optage kviklån, eller handle varer med afdrag, i den misbrugtes navn.

“Vær derfor ekstra forsigtig med, hvem du udleverer dine personlige oplysninger til – både via mail og telefon. Dobbelttjek altid, hvem afsenderen er”, lyder det fra YouSee.

De fortæller at de godt kan finde på at spørge om CPR-nummer, men kun hvis det er kunden der selv har ringet op – eller bestilt en opringning fra YouSee. Dette for at sikre at de har fat i den rette person.

Men YouSee vil aldrig bede om NemID kodeord eller numre fra NemID nøglekort.

Hvis man møder et af disse fupopkald så man man anmelde opkalders telefonnummer til YouSee her.

Kilde: www.recodrere.dk